Bondesuppe
Nem og sund bondesuppe med bl.a. hakket oksekød, hvidkål, kartofler og gulerødder. Egnet til at fryse ned, så du kan sagtens lave en stor portion.
Ingredienser
til 2 personer- 170 g hakket oksekød max. 6 % fedt
- 50 g løg (hakket)
- salt
- peber
- 1⁄2 l grøntsagsbouillon (terning + vand)
- 100 g kartofler i små tern
- 1⁄2 ds hakkede tomater
- 75 g gulerødder (revet)
- 100 g hvidkål (fintrevet)
- 1 tsk basilikum
- 1 tsk timian
- 1 tsk oregano
- sojasauce
Kød og løg svitses i en smule bouillon og sojasauce, og krydres med salt og peber. Resten af bouillonen og tomaterne spædes til, og alle grøntsagerne tilsættes. Suppen bringes til kogepunktet, og skal derefter simre i cirka 15 minutter, eller til kartoflerne er godt møre og har jævnet suppen. Herefter tilsættes krydderier og eventuelt ekstra sojasauce, og suppen smages til. Et stykke bondebrød/grahamsbrød spises til.
- Publiceret d.
- 15.11.06.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Kødretter ›
- Oksekød ›
- Hakket oksekød