Sund LCHF burgerroulade
Fantastisk burgerroulade fyldt med lækker dressing, hakket oksekød og friske grøntsager. Alle de gode smage fra en burger i en sundere indpakning, hvis du spiser f.eks. low carb eller LCHF. Som prikken over i’et er den også super nem at lave.
Ingredienser
til 2 personerBurgerdressing
- 2 dl mayonnaise
- 1 tsk tomatpuré
- 1 tsk paprika
- 1⁄2 tsk hvidløgspulver
- salt
- peber
Rouladedej
- 200 g frossen spinat (optøet)
- 4 æg
- 50 g revet mozzarella
- 1⁄2 tsk salt
Fyld
- 250 g hakket oksekød
- lidt olie
- 2 tomater (små)
- 1⁄4 agurk
- 1⁄2 rødløg (lille)
- 1⁄4 icebergsalat (lille)
Burgerdressing:
Rør mayonnaisen sammen med tomatpuré, paprika og hvidløgspulver. Smag den til med salt og peber, og sæt den på køl, så den kan trække, imens resten af rouladen forberedes.
Rouladedej:
Knug så meget væde som overhovedet muligt ud af spinaten, og pisk det sammen med æg, revet mozzarella og salt.
Beklæd bunden af et ildfast fad med bagepapir (ca. 20x30 cm hvis du laver opskriften til 2 personer), og hæld dejen ud herpå. Bag rouladebunden ved 200 grader i ca. 12-14 min., til den har sat sig helt. Lad den efterfølgende køle lidt af.
Fyld:
Imens rouladebunden bager, kan du forberede resten af fyldet.
Brun det hakkede oksekød i lidt olie, og krydr grundigt med salt og peber.
Skyl tomater og agurk, og skær begge dele i tern. Pil rødløg, og snit det i tynde skiver. Skyl iceberg, og snit det fint.
Samling af burgerrouladen:
Smør dressingen ud på rouladebunden, og fordel dernæst hakket oksekød, tomat, agurk, rødløg og iceberg ovenpå. Rul rouladen stramt sammen - så er den klar til servering.
Se også:
Jeg kan også klart anbefale denne lækre spinatroulade med kylling og bacon.
Næringsindhold
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 1228 kcal | 2457 kcal |
Kulhydrat | 10 g | 20 g |
Protein | 51 g | 102 g |
Fedt | 110 g | 219 g |