Fiskelasagne
Hvorfor ikke kombinere to gode ting - fisk og lasagne - i en særegen lasagne, som får en mild fiskesmag og et godt (under)bid fra fisken, suppleret med grøn, sund spinat og traditionelle lasagnekomponenter som muskat og ostesauce.
Ingredienser
til 2 personer- 1⁄2 løg
- 1 fed hvidløg
- lidt olie
- 200 g spinat (optøet)
- salt
- peber
- 2 dl vand
- 300 g hvid fisk (f.eks. torsk)
- 1 1⁄2 spsk smør
- 1 1⁄2 spsk hvedemel
- 2 1⁄2 dl mælk
- 50 g revet ost
- revet muskatnød
- 1 1⁄2 gulerod (revet)
- lasagneplader
Hak løg og hvidløg og svits det i lidt olie. Den optøede spinat og revne gulerod tilsættes sammen med lidt salt og peber. Vandet tilsættes og blandingen koger i 5 minutter ved svag varme. Herefter hældes væden fra blandingen.
Torskefileterne skæres i tynde strimler.
Ostesaucen laves i en gryde. Smelt smøret, pisk hvedemelet i og spæd op med mælken. Kog saucen igennem under omrøring og tilsæt revet ost. Smag til med salt, peber og muskatnød.
Smør et ovnfast fad af passende størrelse, og lav fiskelasagnen lagvis af fiskestrimler, spinatblanding, lasagneplader og ostesauce og sådan fortsættes med flere lag. Det øverste lag skal være ostesauce.
Bag fiskelasagnen i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter.
Kan serveres med friskbagt brød og tomatsalat.