Hummus - Opskrift på hummus
En klassisk hummus tilsat masser af smag i form af tahin, hvidløg og citron.
Den dejlige smørelse stammer fra mellemøsten og er en velsmagende, simpel og billig kilde til proteiner, kostfibre og en række vitaminer og mineraler.
Ingredienser
til 4 personer- 100 g kikærter
- 1 spsk citronsaft
- 1 fed hvidløg (knust)
- lidt salt
- 50 g tahin (sesamsauce)
- vand til kikærterne
- 1⁄4 tsk natron
Læg kikærter i blød dagen før. Kog kikærter med vand og 1/4 teskefuld natron til de er meget bløde (cirka en time).
Blend kikærterne meget fint med en blender. Kom de øvrige ingredienser i og blend dem med. Tilføj evt. lidt vand, så blandingen ikke bliver så stiv.
Serveres med lidt olivenolie, som tilbehør til en ret med kød eller kylling.