Æggesalat med flødeost
Flødeost giver et dejligt cremet resultat. Med rød peber og et grønt drys karse får æggesalaten forfriskende farve, som klæder fremtoningen på frokostbordet.
Ingredienser
til 4 personer- 1⁄2 rød peberfrugt
- 30 g creme fraiche eller kvark
- 100 g flødeost
- karry
- salt
- peber
- 4 æg (hårdkogte)
- karse til pynt
Hak rød peberfrugt fint. Bland creme fraiche/kvark, flødeost og rød peber godt sammen. Tilsæt karry, salt og peber efter smag og rør rundt. Hak æggene i små tern og kom dem i.
Dekorer til slut æggesalaten med karse.
Kan man bruge fedtfattig flødeost?
Ja, det kan man godt. En anden mulighed er at lave en æggesalat med skyr, hvis det skal være fedtfattigt.