Stjerneskud
Stjerneskud er den klassiske og skønne ret med blandt andet rødspætte og salat på et godt stykke brød. Se her hvordan du laver det perfekte stjerneskud.
Ingredienser
til 1 person- brød (lyst)
- rødspættefileter (dampet)
- rødspættefileter (stegt)
- røget laks
- rejer
- citron (skiver)
Til salaten eksempelvis
- salat (forskellig slags)
- tomater
- agurk
- bladselleri
- rødløg
- blomkål (små buketter)
Rød dressing af
- creme fraiche
- tomatpuré
- citronsaft
- tabasco
- engelsk sauce
Dilddressing af
- creme fraiche
- dild
- citronsaft
- lidt sukker
Salaten lægges rundt i kanten på en stor flad tallerken. En tyk skive lyst brød (solidt franskbrød), ristes let, og kan evt. smøres med lidt smør, men det kan udelades.
Brødet pyntes med dampet rødspættefilet, stegt fiskefilet, røget laks, rejer og citronskiver. Andre fisk kan bruges, men stegt fiskefilet skal der på. Inden citronskiverne lægges på, hældes lidt af den røde dressing over den røgede laks og rejerne, og dilddressingen over de andre fisk. Resten af dressingen serveres til.
For de fleste voksne er det et helt måltid, men ellers kan der serveres ekstra grøntsager / pasta / kartoffelsalat til.