Stegte Rødspætter
Lav dejlige fiskefileter ud af stegte rødspætter. Det er meget let at lave og smager pragtfuldt.
Kan serveres med gode kartofler og f.eks. en chutney.
Ingredienser
- 4 rødspættefileter
- 4 spsk hvedemel
- 1 spsk peber
- 1 spsk salt
- 3 1⁄2 spsk smør
Rens og skyl rødspættefileterne og dup dem let med lidt køkkenrulle. Bland melet med salt og peber og vend rødspætterne i blandingen. Smelt halvdelen af smøret på panden og steg rødspætterne ved høj varme på den ene side i 4 minutter. Kom resten af smøret på panden, vend rødspættefileterne og steg dem 4 minutter på den anden side.