Oksemørbrad i fad
Skiver af oksemørbrad i fad med champignoner, asparges og tomat/flødesovs.
Ingredienser
til 4 personer- 1 oksemørbrad
- 250 g champignoner
- 1 ds asparges (i stykker)
- 1 ds tomatpuré (lille)
- 1 1⁄2 dl piskefløde
- salt
- peber
Skær mørbraden til små bøffer, som steges på stegepande i få minutter. Herefter lægges de i et ildfast fad. Champignon deles og ristes på panden og lægges over bøfferne, derefter aspargesstykker.
Panden koges af med aspargessaften, (cirka 1½ deciliter fra dåsen), sammen med fløde og tomatpuré, og smages til med salt og peber. Hæld sovsen over i det ildfaste fad. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i cirka 30 minutter (med staniol over).
God til gæsteret, da den kan laves om formiddagen og så bare sættes i ovnen ½ time før den skal serveres.
Tilbehør til oksemørbradbøffer i fad
Kan f.eks. serveres med brød, ris eller kartofler (de her kartofler er rigtig gode sammen med oksemørbrad, hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det).
Hvis du vil have salat til, er denne friske salat god til oksemørbradens kraftige smag og den fede sovs.
Du kan finde flere idéer til tilbehør her.