Kalkun i fad
En ovnret, der har det hele: Mørt kalkunkød, sprød bacon og sunde, grønne broccolibuketter, altsammen overhældt med cremet morneysauce og tilsat ekstra smag fra hønsebouillonen. En fyldig hovedret, som egner sig perfekt til en hverdag, hvor du ønsker at forkæle familien med noget ekstra lækkert.
Ingredienser
til 4 personer- 500 g kalkunbryst
- 2 spsk olie
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 300 g champignoner
- 200 g bacontern
- 1 hønsebouillonterning
- 2 dl vand
- 1 l mornaysauce
- salt
- peber
- 1 hoved broccoli
- 500 g frisk pasta
Skær kalkunkødet i mundrette bidder, og brun det af ved høj varme i olien. Tag kødet op, og sæt det til side.
Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Rens champignonerne grundigt, og snit dem i tynde skiver.
Steg baconen sprød.
Tilsæt løg, hvidløg og champignoner, og steg det yderligere 5 minutter.
Tilsæt hønsebouillonterning, vand og mornaysauce, og krydr med salt og peber.
Skyl broccolien, og skær toppen i små buketter. Kom buketterne i gryden, og lad det simre i 5 minutter.
Hæld det hele i et ildfast fad. Tilsæt pasta og det brunede kalkunkød. Vend det hele godt rundt.
Kom fadet i ovnen, og bag retten ved 200 grader i 30 minutter, til pastaen er al dente.
Næringsindhold for opskriften
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 1204 kcal | 4817 kcal |
Kulhydrat | 91 g | 365 g |
Protein | 56 g | 222 g |
Fedt | 62 g | 246 g |