Slankemad med pasta
Det behøver ikke at være besværligt at lave mad, som både er sundt, fedtfattigt og fuld af smag. Soya, hvidløg og sennep giver et væld af forskellige smagsnuancer til rødbedeblandingen, som med den gode smag, men også sin flotte, røde farve lægger sig smukt på det mildere lag af frisk pasta.
Ingredienser
til 2 personer- 2 rødbeder
- 2 gulerødder
- 2 fed hvidløg
- saften fra 1⁄2 limefrugt
- 2 tsk dijonsennep
- 4 tsk sojasauce
- lidt olivenolie
- 200 g champignoner
- 250 g frisk pasta
- salt
- peber
Rødbederne bages i ovnen i 40 minutter. Lad dem derefter køle lidt af inden de skrælles. Skræl gulerødderne mens du venter. Rødbeder og gulerødder rives på den grove side af rivejernet. Bland det i en skål med presset hvidløg, limesaft, dijonsennep og soya.
Skær champignonerne i kvarte og rist dem i lidt god olivenolie på en pande. Drys med salt og peber.
Kog den friske pasta efter anvisningen på pakken og servér sammen med de ristede champignoner og rødbede/gulerods-blandingen.