Grøntsagslasagne med broccoli
Grøntsagslasagne med broccoli er en lækker ret. Den er ikke ligefrem slankende, men den er dejlig let i maven. Prøv at servere den med masser af salat og nybagt brød.
Ingredienser
- 250 g gulerødder
- 400 g broccoli
- 1 porre (stor)
- 1 grøn peberfrugt
- 1 gul peberfrugt
- 2 fed hvidløg
- 1 ds hakkede tomater
- 1 spsk oregano
- 2 tsk grøntsagsbouillon
- 1⁄2 tsk salt
- 1⁄2 tsk sort peber
- 1 dl vand fra grøntsagerne
- 5 dl fløde
- 2 spsk majsstivelse
- lasagneplader
- 150 g revet ost
Gør lasagnepladerne klar efter anvisningen på pakken. Skær gulerødderne i skiver og del broccolien i buketter. Kog det sammen i letsaltet vand. Skær porren og hvidløget i skiver og pebrene i tern. Kom hvidløg og porrer på en pande og steg det i lidt smør, kom peberen på panden også. Tilsæt tomater, krydderier, vand fra de kogte grøntsager og fløde. Lad det koge, ved svag varme i 5 minutter. Tilsæt broccoli og gulerødder. Kog blandingen i yderligere 2-3 minutter. Smag til og jævn med maizenamel.
Kom lasagnen i et ildfast fad. Start med sauce og læg plader over, gentag til du ikke har flere plader, men slut af med sauce. Drys ost over og bag ved 200 grader, i 30-40 minutter, eller til osten er gylden og grøntsagerne helt møre.
- Publiceret d.
- 30.10.08.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Europæisk ›
- Italiensk mad ›
- Lasagne