Citronfromage
Oldschool citronfromage, oprindeligt fra Norditalien, selvom mange måske idag snarere forbinder det med oldemors middage. I denne version er fløde erstattet af fromage frais, hvorfor desserten endog er fedtfattig.
Ingredienser
til 5 personer- 500 g fromage frais
- 3 æggehvider
- 100 g sukker
- 5 blade husblas
- saften af 1 citron
- evt. frisk mynte eller citronmelisse til pynt
Kom husblassen i koldt vand i 5 minutter, så det blødes op. Pisk fromage frais og sukker sammen. Pisk æggehviderne – de skal være så faste, at de kan vendes uden at falde ud.
Opvarm citronsaften, så den er lunken (men ikke varm) og bland husblassen i. Kom gradvist blandingen i fromage fraisen og pisk det samtidig sammen.
Vend derpå nænsomt æggehviderne i. Hæld så fromagen i en skål og sæt den på køl i to timer (eller til den er helt fast).
Drys lidt frisk mynte eller citronmelisse over og så er din citronfromage parat til servering.
Se flere ideer til pynt og tilbehør til citronfromage her