Chilisovs
En alsidig chilisovs, som kan bruges til lige, hvad du ønsker og kan tilføje enhver ret et kraftigt indspark af smag. Den stærke chili kombineres med søde, varme noter fra farin og kanel samt hvidvinseddikens syrlighed. Samtidig giver ingredienser som rodfrugter og løg sovsen et varieret udtryk og en god fylde.
Ingredienser
til 4 personer- 1 ds hakkede tomater
- 1 rød chili eller grøn chili
- 4 spsk hvidvinseddike
- 1 æble
- 1 løg
- 1 1⁄2 dl rodfrugter (f.eks. hakket selleri eller pastinak)
- 2 spsk brun farin
- 1 tsk salt
- 1 tsk kanel
- 1 knsp nelliker
- 1 knsp cayennepeber
Hæld de hakkede tomater i en gryde. Rens chilien, snit den fint og kom den i gryden. Skræl æblet, hak det (husk at fjerne kernerne) og kom det i gryden. Hak løget og tilsæt det. Tilsæt hvidvinseddike, hakket selleri, brun farin, salt, kanel, nellikke og cayennepeber.
Bring det hele i kog og lad det simre under låg i en halv time.