Marokkansk lammegryde
Virkelig god opskrift på Marokkansk lammegryde. Skal simre i ca. 2 timer, men det er al ventetiden værd. Hold fast hvor smager det godt.
Ingredienser
til 4 personer- 50 g mandler
- 4 spsk olivenolie
- 500 g lammekød i tern
- salt
- peber
- 2 løg (hakkede)
- 2 fed hvidløg
- 3 spsk frisk koriander (hakket)
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk kanel
- 1⁄2 tsk gurkemeje
- 1 knsp stødt ingefær
- 1 knsp cayennepeber
- Skal og saft fra 1⁄2 økologisk appelsin
- 5 dl hønsebouillon
- 100 g tørrede abrikoser eller dadler
- evt. tomatpuré
Tilbehør
- mandler
- frisk koriander
- couscous og/eller salat
Hak mandlerne groft.
Varm en stor gryde og tørsteg mandlerne til de er gyldne. Læg dem til side. Hæld halvdelen af olien i gryden og brun kødet ved høj varme. Krydr med salt og peber. Læg det til side.
Hak løg og hvidløg. Varm resten af olien og steg løg og hvidløg i 5 minutter ved middel varme. Tilsæt friskhakket koriander, spidskommen, kanel, gurkemeje, ingefær og cayennepeber. Steg krydderierne i 5 minutter.
Kom kødet tilbage i gryden og tilsæt appelsinsaft, appelsinskal, bouillon og halvdelen af de hakkede mandler.
Skær abrikoserne i strimler og kom dem i gryden.
Varm det hele til kogepunktet og skru så ned for varmen. Lad retten simre i cirka 2 timer under låg.
Hvis sovsen er for tynd kan der tilsættes tomatpuré. Drys ristede mandler og koriander over til sidst og servér med couscous og salat.