Bulgursalat med feta
En dejlig bulgursalat med blandt andet feta, peberfrugt og friske krydderurter. Kan spises for sig selv eller som tilbehør til en hovedret.
Ingredienser
- 3 dl bulgur
- 4 1⁄2 dl vand
- 1 peberfrugt (rød eller gul)
- 1⁄2 squash
- 1 appelsin
- 1 håndfuld friske krydderurter (f.eks. koriander, persille eller basilikum)
- 100 g fetatern
Kog bulguren i vandet i ca. 10 minutter og lad det bagefter trække lidt under låg. I mellemtiden skæres peberfrugten i tern ligesom squashen efter kernerne er skrabet ud. Appelsinen skrælles og skæres i mindre stykker. Krydderurten hakkes fint.
Bland fetaen med alle de andre ingredienser og servér bulgursalaten som en selvstændig ret, eller som tilbehør til f.eks. kylling.