Avocadosalsa
En god salsa med tomater, avocadoer og rødløg. God til alt fra tærter og pizzaer til madpandekager og chili con carne.
Ingredienser
til 2 personer- 3 avocadoer
- 8 cherrytomater (eller 2 almindelige tomater pr. 8 cherrytomater)
- saften fra 1⁄2 limefrugt
- 1⁄2 rødløg
- 1 håndfuld persille (eller basilikum eller koriander)
Hak rødløget fint. Halvér tomaterne og pres kernerne ud (de skal ikke bruges). Skær "tomatkødet" i små tern.
Halvér avocadoerne på langs. Fjern stenen, skrab det grønne frugtkød ud med en ske, og skær det i tern. Pres limesaft over avocadoternene, så de ikke bliver brune.
Hak krydderurten fint og bland alle ingredienserne sammen i en skål. Servér avocadosalsaen som tilbehør til f.eks. kød, tærter, madpandekager eller pizza.
Næringsindhold for avocadosalsaen
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 125 kcal | 334 kcal | 669 kcal |
Kulhydrat | 6 g | 15 g | 30 g |
Protein | 2 g | 4 g | 9 g |
Fedt | 10 g | 26 g | 52 g |