Skaldyrssalat
Skaldyrssalat med krebsehaler, rejer i lage, creme fraiche og skønne krydderurter. Herlig og let opskrift på en klassisk ret.
Ingredienser
til 6 personer- 300 g krebsehaler i lage (drænet vægt)
- 200 g rejer i lage (drænet vægt)
- 4 dl creme fraiche (minimum 18%)
- 1 rødløg
- 1 bdt persille
- 1 bdt purløg
- evt. 8 grønne asparges
- salt
- peber
Hak rødløget meget fint. Hak også persille og purløg. Rør de hakkede ingredienser sammen med creme fraichen. Kog evt. asparges i 2 minutter og lad dem køle af før de skæres i mundrette stykker og blandes i dressingen. Pres krebsehalerne og rejerne fri for væde, og rør dem i. Smag skaldyrssalaten til med salt og peber inden servering.
Kan holde sig i køleskabet i et døgns tid.