Forret med parmaskinke
Lav en fin forret til middagen. Det behøver hverken at være besværligt eller tidskrævende. Det er denne forret bevis på. Og den er både flot og farverig med den grønne rucola samt velsmagende med den salte, italienske parmaskinke.
Ingredienser
til 4 personer- 4 tortillapandekager
- 4 spsk pesto
- 8 skiver parmaskinke
- 1⁄2 rødløg
- rucola eller anden salat
Smør de fire tortillas med en skefuld pesto. Læg 2 skiver parmaskinke på den ene halvdel af hver tortilla. Drys finthakket rødløg over parmaskinken og kom til sidst rucola på.
Rul pandekagerne stramt sammen og pak dem ind i husholdningsfilm eller sølvpapir. Lad dem trække i køleskabet i minimum en times tid.
Pak rullerne ud, skær dem i skiver og server forretten.