Rabarberkompot til kød, kylling eller dessert
Denne traditionelle rabarberkompot kan serveres til både kød, kylling eller dessert og smager forrygende. Der skal kun bruges to ingredienser, og den er så simpel at lave, at alle kan være med.
Ingredienser
- 300 g rabarber
- 150 g sukker
Skyl rabarberne grundigt. Fjern top og rod. Skær resten i ½ cm tykke skiver.
Kom rabarberstykkerne i et ildfast fad (evt. med bagepapir i bunden, så fadet er nemmere at gøre rent bagefter). Drys sukker over og rør lidt rundt.
Bag rabarberkompotten i ovnen ved 175 grader i en halv times tid.