Rødkål
Den varme rødkål er en god, gammeldags klassiker, som hører julen til. Dette er en opdateret version med løg og revet æble. Kombinationen af det søde, det sure og det syrlige giver en spændende, varieret smagsoplevelse.
Ingredienser
- 1 rødkål
- 1 løg (stort)
- 4 spsk olie eller andefedt (helst sidstnævnte)
- 3 spsk honning
- 4 spsk æbleeddike
- 6 kviste timian
- 4 laurbærblade
- 2 æbler (revne)
- 1 1⁄2 tsk stødt nellike (knust)
- salt
- peber
Skær rødkålen i strimler. Hak løget fint og steg det i andefedt eller olie uden at løget får farve.
Tilsæt rødkål og steg indtil det falder sammen. Tilsæt honning, æbleeddike, timian, laurbærblade, revet æble, nelliker, salt og peber.
Varmes godt op før temperaturen sættes ned til middel. Lad det simre under låg i 45 minutter. Serveres varm.