Chokoladekage med appelsin
En herlig kage med chokolade og appelsin, som udgør en perfekt dessert når der skal forkæles lidt ekstra for gæster eller familie.
Ingredienser
- 150 g chokolade (grofthakket)
- 150 g sukker
- 4 æg
- 5 spsk mel
- 500 g ricotta
- Revet skal af 2 appelsiner (kun den farvede del af skallen bruges)
- 2 tsk vaniljepulver
- 1 knsp salt
- Pynt: bær (friske eller frosne)
Æggehviderne piskes i en skål med en lille smule salt, så de bliver faste (det skal være sådan, at du næsten kan vende skålen på hovedet).
I en anden skål piskes æggeblommerne med sukker til en æggesnaps. Når denne blanding er blevet lysere og cremet vendes følgende ingredienser meget forsigtigt i: ricotta, chokolade, mel, de revne appelsinskaller og vaniljepulver.
Til sidst vendes æggehviderne forsigtigt i massen. Hvis der røres for hårdt, kan kagen klappe sammen.
Kom bagepapir i en kageform og hæld blandingen i.
Kagen bages i ovnen ved 170 grader i cirka 50 minutter. Pynt med bær eller evt. et lag glasur eller server med flødeskum.