Rucolapesto
Hjemmelavet pesto er fantastisk og simpelt. Faktisk fantastisk simpelt. Denne variant er baseret på rucola og det gør den kraftig og lidt bitter i udtrykket.
Pestoen er velegnet som tilbehør til italiensk mad, især pasta, men kan bruges sammen med et væld af retter.
Inden vi går i gang med rucolapestoen, vil jeg også lige anbefale dig den her spinatpesto med mandler. Den er virkelig god!
Ingredienser
- 100 g rucola
- 50 g pinjekerner
- 4 spsk olivenolie
- 1 spsk citronsaft
- 50 g parmesanost
- salt
- peber
Skyl rucolaen grundigt. Rist evt. pinjekernerne på en tør pande til de bliver lysebrune.
Blend rucola, pinjekerner, olie, citronsaft og parmesan sammen.
Smag til med salt og peber.
- Publiceret d.
- 31.01.11.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Europæisk ›
- Italiensk mad ›
- Pesto