God tomatsuppe
En af de bedste opskrifter på tomatsuppe som du kan komme i nærheden af. Efter de skønne ingredienser er tilsat simrer suppen under låg i 10 minutter. Serveres rygende varm.
Ingredienser
- 2 spsk olivenolie
- 2 løg (store)
- 2 fed hvidløg
- 2 dl sherry eller hvidvin
- 4 ds flåede tomater (eller hakkede tomater)
- 2 spsk hønsefond (eller grøntsagsfond)
- 2 tsk sukker
- salt
- peber
Krydderolie
- 2 potter basilikum eller persille
- 3 dl olivenolie
- salt
- peber
Hak løg og hvidløg og svits dem i olien (de skal ikke tage farve). Kom sherry eller hvidvin i sammen med tomaterne. Tilsæt evt. fond for at give suppen mere fylde.
Lad suppen simre under låg i 10 minutter.
Mens suppen simrer laves krydderolien. Blend basilikumblade eller persille sammen med olie, salt og peber.
Smag suppen til med sukker, salt og peber. Server rygende varm og dryp krydderolie på.