Limesorbet
Er de fleste desserter for søde efter din smag? Prøv denne opskrift på limesorbet og få en dessert, hvor sorbetens sødme får modspil af den syrlige lime.
Du behøver ikke vente på en hedebølge, for at få en undskyldning for at servere den - den er også perfekt som en frisk dessert efter middagen.
Ingredienser
til 4 personer- 1 dl sukker
- 1 dl glukosesirup (eller sukker)
- 3 dl vand
- 2 1⁄2 dl limesaft
- evt. 1 limefrugt og/eller mynteblade til pynt
Kog sukker, sirup og vand sammen i en gryde. Imens presses saften fra limefrugterne ud i en skål.
Bland sukkerlagen med limesaften og smag evt. til med mere sukker/sirup. Kom blandingen i en ismaskine og lad den køre en times tid.
Pynt evt. med limebåde og mynteblade ved servering.