Chilimarinerede krebsehaler
Denne ret med chilimarinerede krebsehaler er særligt oplagt som en velsmagende forret og kan bruges som alternativ til forretter med rejer.
Krebsehalerne har en mild smag af skaldyr, som fungerer godt med den kraftige smag af chili og den syrlige citron.
Ingredienser
- 2 chilier
- 1 citron
- 3 skalotteløg (små) (eller et halvt alm. løg)
- 300 g krebsehaler i lage (drænet vægt)
- 2 dl olivenolie
- 2 tsk sukker
- salt
- peber
Flæk chilierne på langs og fjern kernerne. Skær chilierne i tynde skiver/strimler og kom dem i en skål.
Pres saften fra 1 citron over. Syren i citronsaften gør chilierne lidt mildere. Hak løgene meget fint og kom dem i skålen.
Pres krebsehalerne fri for lage (så kan de nemmere suge marinaden til sig) og kom dem i skålen.
Tilsæt olivenolie og sukker. Smag til med salt og peber.
Lad krebsehalerne trække tildækket i køleskabet i minimum en halv times tid.
Servér med godt brød og/eller salat.
- Publiceret d.
- 08.03.11.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Fiskeopskrifter ›
- Skaldyr ›
- Krebsehaler