Tunfrikadeller
Tun smager godt, er godt for kroppen og kan bruges i både salater, kolde og varme retter og som tilbehør på rugbrød. Disse tunfrikadeller er et alletiders alternativ til de ellers normale frikadeller, da de både er sundere og giver frikadellen en god konsistens.
Servér frikadellerne på rugbrød eller som en del af hovedretten med en frisk salat til.
Ingredienser
til 15 stk- 4 forårsløg
- 3 ds tun i vand
- 2 æg
- 2 dl græsk yoghurt
- 1 dl persille
- 3 fed hvidløg
- 2 dl rasp
- lidt salt
- peber
- olie til stegning
Forårsløg, persille og hvidløg finthakkes og kommes i en stor skål. De resterende ingredienser tilsættes og det hele røres sammen indtil det er blandet til en fast masse. Tilsæt evt. mere rasp hvis farsen er for flydende.
Stil farsen i køleskabet i cirka en halv time.
Kom så olie på panden og steg de 15 frikadeller.