God hjemmelavet whiskysauce
Hvorfor købe Jensens eller Karolines whiskysauce når du let kan tilberede en hjemmelavet whiskysauce, hvor smagen af whisky er mere gennemtrængende, fyldig og lækker.
Saucen er perfekt til kyllingen, bøffen eller stegen med kartofler og en god salat til.
Ingredienser
- 1⁄2 løg
- 3 spsk smør
- 1 dl æbleeddike
- 5 dl oksefond (eller kalvefond)
- 2 dl piskefløde
- 1 1⁄2 dl whisky
- 2 spsk hvedemel
- 1 dl vand
- lidt kulør
- salt
- peber
Hak løget meget fint. Smelt smør i en lille gryde og sautér løgene deri. De skal ikke brunes. Hæld æbleeddiken i og lad det koge lidt.
Tilsæt fond og sørg for at saucen koger inden fløden tilsættes. Hæld whiskyen i. Ryst vand og mel sammen til en meljævning, og hæld jævningen i sovsen under omrøring.
Tilsæt lidt kulør for farvens skyld og smag til med salt, peber og whisky.