Nem pastaret
En nem og hurtig pastaret som man kan lave med de mest basale ingredienser.
Ingredienser
til 2 personer- 350 g pasta
- 1 hoved broccoli (ca. 500 gram)
- 2 løg
- 1 peberfrugt
- 1 tomat
- olie
- 100 g skinketern
- 2 dl mornaysauce
Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Hak løg og skær broccolien i mundrette stykker. Skær peberfrugt og tomat i tern.
Varm olien på en pande og svits de hakkede løg deri. Tilsæt broccoli, peberfrugt og tomat. Lad det stege lidt ved høj varme før der skrues ned for varmen og skinketernene tilsættes.
Når grøntsagerne er møre, men stadig har bid, hældes mornaysaucen over.
Hæld vandet fra den kogte pasta og vend pastaen sammen med grøntsagsblandingen på panden. Lad retten simre ved svag varme indtil saucen er kogt ind til den ønskede konsistens.
Velbekomme.