Svensk ovnpandekage
Denne svenske ovnpandekage er en specialitet, der både er let at tilberede og virkelig velsmagende. Retten der primært består af æg minder mest af alt om en bagt æggekage med tomat og bacon på toppen.
I Sverige spises ovnpandekagen med stor fornøjelse og gerne sammen med tyttebærsyltetøj.
Resterne kan sagtens spises til frokost eller som aftensmad dagen efter.
Ingredienser
til 4 personer- 4 æg
- 8 dl mælk
- 3 1⁄2 dl hvedemel
- 1 pk bacon i skiver
- 2 tomater
Skær baconen i mindre stykker og læg dem i en bradepande med bagepapir. Stil bradepanden i ovnen på 225 grader.
Pisk æg, mælk og hvedemel sammen.
Tag bradepanden ud af ovnen når baconen begynder at få farve og hæld æggeblandingen over.
Kom bradepanden i ovnen igen og bag den i ca. 30 minutter. Når der er 5-10 minutter tilbage af bagetiden skæres tomaterne i skiver som derefter lægges ovenpå pandekagen.
Servér evt. tyttebærsyltetøj til retten
Er du mere til dansk æggekage?
Så se den gode gammeldags udgave der steges på panden. Den er altid god.