Jordbærcupcakes
Cupcakes er en amerikansk opfindelse, der stammer helt tilbage fra år 1796, og navnet "cupcakes" kommer af "pottery cups", da kagerne bages i små forme.
Cupcakes er efterhånden blevet en vild trend i Danmark, og der findes et hav af muligheder til, hvordan de kan dekoreres, og hvordan smagen skal være.
Her er opskriften på lækre jordbærcupcakes med en skøn jordbærfrosting på toppen. Mums!
Ingredienser
til 12 stk- 300 g frosne jordbær
- 200 g smør
- 2 tsk vaniljesukker
- 100 g sukker
- 3 æg
- 1 spsk bagepulver
- 200 g hvedemel
- 1⁄2 dl mælk
- 150 g flormelis
Varm jordbærene i en gryde og blend dem til en jordbærpuré.
Pisk halvdelen af smøret sammen med halvdelen af vanillesukkeret i en skål. Pisk sukkeret i lidt ad gangen, og derefter æggene et ad gangen.
Rør bagepulveret i. Hæld en tredjedel (ca. 1 dl) af jordbærpuréen i et decilitermål og stil det til side. Rør skiftevis lidt af den resterende jordbærpuré og hvedemelet i dejen. Rør mælken i.
Fyld dejen i muffinsforme. Bag dem i ovnen ved 180 grader i ca. 18 minutter.
Imens de nybagte jordbærcupcakes køler af, laves jordbærfrostingen. Pisk den anden halvdel af smøret sammen med den anden halvdel af vanillesukkeret og flormelis. Pisk 1 spiseskefuld jordbærpuré (afkølet) i ad gangen indtil frostingen har den ønskede konsistens. Der skal måske kun bruges 4-5 spiseskefulde.
Smør jordbærfrostingen på de afkølede jordbærcupcakes med en palet eller kniv.
Ved servering kan der evt. pyntes med en lille bitte klat jordbærpuré ovenpå frostingen.