Spaghetti med rejer
Spaghetti med rejer er en fuldstændig fantastisk ret, der er let at kaste sig over i hverdagen, ser indbydende ud og vigtigst af alt smager skønt.
Rejer passer perfekt til den lækre spaghetti der i denne opskrift er overhældt med smagfuld hvidløgs/chiliolie. Proteinindholdet er meget højt i rejer og indeholder ligeledes de sunde fiskeolier, som er så vigtige for, at vi mennesker kan fungere såvel fysisk som psykisk.
Ingredienser
til 2 personer- 250 g spaghetti
- 300 g rejer i lage (drænet vægt)
- 100 g hvidløg i chiliolie (inkl. olien)
- 1⁄2 fennikel
- 2 spsk olie
- 6 forårsløg
- 2 bdt persille
Kog spaghettien efter anvisningen på pakken.
Pres rejerne fri for lage og kom dem i en skål. Hæld hvidløgsfed og chiliolie over.
Skær fennikkelen i tynde skiver og svits skiverne i olie på en pande.
Skær forårsløgene i tynde skiver og hak persillen.
Kom forårsløg, persille og de stegte fennikkelskiver i skålen med rejer. Bland den afkølede kogte spaghetti i.
Kan spises med det samme, eller trække i køleskabet indtil servering.