Pastasalat med tun
Prøv pastasalaten med tun, hvis det skal være hurtigt, sundt og lækkert på samme tid. Opskriften er beregnet så der er en rest til madpakken.
Ingredienser
til 2 personer- 300 g pasta
- 2 ds tun i vand
- 2 peberfrugter
- 1⁄2 rødløg
- 10 cherrytomater (f.eks. røde og gule)
- 1 bdt persille
- 150 g pesto
Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Pres væden fra tunen og smulder tunen i en skål. Skær peberfrugterne i små tern og hak rødløget fint. Kom det i skålen.
Skær tomaterne i halve eller kvarte og hak persillen. Bland det i skålen med tun.
Hæld kogevandet fra pastaen. Bland den kogte pasta med pesto, og vend den derefter i skålen med de andre ingredienser.
Velbekomme.