Grovboller
De nemmeste grovboller, lavet med ingredienser du med stor sandsynlighed har liggende i forvejen. Der bruges ikke meget fedtstof og med fuldkornshvedemelet bliver bollerne rigere på sunde fibre.
Ingredienser
til 8 stk- 25 g gær
- 3 dl vand (lunkent)
- 2 1⁄2 tsk salt
- 1 spsk olie
- 1 1⁄2 dl fuldkornshvedemel
- hvedemel
- 1 æg
- lidt vand
Fremgangsmåde
Opløs gæren i vandet i en skål. Kom salt, olie og fuldkornshvedemel i. Bland gradvist hvedemel i til dejen har den rette, smidige konsistens.
Ælt dejen godt til den er jævn og sammenhængende og ikke klæber til bordpladen. Lad den hvile et lunt sted i en time, overdækket med f.eks. et viskestykke.
Rul dejen til boller og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem hvile overdækket i yderligere 20 minutter.
Pisk ægget sammen med en smule vand og brug det til at pensle grovbollerne med.
Kom dem i ovnen ved 225 grader i omkring et kvarter eller til de har en fin, gylden overflade.