Æggewraps med fyld
Disse lækre æggewraps er super nemme at lave, og fyldet kan varieres. Jeg har fyldt mine med oksekød, guacamole, peberfrugt, agurk og majs, og det giver en fantastisk smagskombination og en skøn mæthedsfornemmelse.
Ingredienser
til 3 personerFyld
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 spsk olie
- 400 g hakket oksekød
- 1 ps fajitakrydderi
- 1 avocado
- 1 dl creme fraiche
- 1 fed hvidløg
- saft fra 1⁄2 citron
- salt
- peber
- 1⁄2 agurk
- 1 rød peberfrugt
- 1⁄2 ds majs
Æggewraps
- 6 æg
- 1 1⁄2 dl vand
- salt
- peber
- 3 tsk sesamfrø
- olie
Fyld
Hak løg og hvidløg, og svits det i lidt olie. Tilsæt oksekødet, og lad det brune af. Kom derefter fajitakrydderi i, og lad det stege i 5 minutter ekstra. Dæk det med et låg, til retten skal serveres, så det kan holde sig varmt.
Mos avocado og bland det med creme fraiche. Pres hvidløg og citronsaft ned i blandingen, og smag til med salt og peber.
Skær agurken i skiver, og skær peberfrugten ud i små stykker. Kom fyldet op i små skåle, så man selv kan bestemme, hvor meget man vil have i sin wrap.
Æggewraps
Lav én æggewrap ad gangen. Bland 2 æg, ½ dl vand og lidt salt og peber, og rør det sammen med en gaffel eller et lille piskeris.
Varm panden op til middel-høj varme, og kom lidt olie på. Hæld æggeblandingen ud over panden, og drys 1 tsk. sesamfrø ud over med det samme. Du kan variere mængden af sesamfrø, og du kan også vælge at bruge ristede sesamfrø.
Lad æggewrappen stege på panden i 3-4 minutter, og vend den derefter forsigtigt. Giv den 2-3 minutter på den anden side, og læg den derefter på en tallerken. Gentag processen med de resterende æggewraps.
Jeg kan også anbefale den her:
Æggewraps med kylling
Næringsindhold for opskriften
pr. person | total | |
---|---|---|
Kalorier | 751 kcal | 2254 kcal |
Kulhydrat | 26 g | 78 g |
Protein | 48 g | 144 g |
Fedt | 49 g | 148 g |
Sund madplan med æggewraps
Opskriften på æggewraps er også med i denne lækre madplan, og vi har sørget for, at flere af de ingredienser der skal bruges til opskriften også kan bruges i de andre retter i madplanen. Dermed mindskes madspild og du kan nøjes med at købe færre ingredienser - og du kan handle til flere dage på én gang. Så er det nemt, at få sund aftensmad på bordet.