Æblemos
Tip: Afhængig af hvor saftige æblerne er, kan mængden af vand, der skal tilsættes, variere. Det samme gælder med hensyn til mængden af sukker - det afhænger af, hvor søde æblerne er i sig selv.
Så når man laver æblemos, må man prøve sig lidt frem hvad vand angår, og smage sig frem hvad sukker angår.
Ingredienser
- 1 kg æble
- 2 dl vand
- 100 g sukker
- 1 spsk vaniljesukker
Skræl æblerne og skær dem i både.
Kom æblestykkerne og vandet i en gryde.
Kog æblerne til de er møre.
Mos æblegrøden med piskeris eller blend massen med en stavblender.
Tilsæt sukker og rør rundt, til det er smeltet.
Tilsæt vaniljesukker.
Spis æblemosen med mælk på eller brug den til at lave en dejlig æblekage med æblekagerasp og makroner.