Æblemuffins med crunchy mandler
Æbler og bagværk er en givende sammenføring. Friske stykker af æble giver fine fornemmelser af frugt til de bløde muffins, mens mandler tilføjer et sprødt knas og samtidig pynter gyldent på overfladen.
Ingredienser
til 12 stkFyld
- 4 æbler
- 100 g mandler
- 100 g smør
- 100 g sukker
- 1 spsk vaniljesukker
- 1⁄4 dl mælk
Dej
- 190 g sukker
- 3 æg
- 190 g mel
- 1 1⁄2 tsk bagepulver
Crunchy fyld med æbler og mandler:
Skræl æblerne og skær dem i både eller stykker. Hak mandlerne groft.
Smelt smør, sukker og vaniljesukker sammen. Tilsæt mælk.
Æbler og mandler kommes i og det koges sammen.
Afkøles mens dejen laves.
Dej til æblemuffins:
Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Sigt mel og bagepulver i og rør dejen sammen.
Kom dejen i muffinsforme og fordel æble/mandel-crunch på toppen.
Bag ved 175 grader i ca. 40 minutter. Stik i kagerne med en tynd strikkepind eller lignende for at tjekke, om de er bagte.
Spis de lækre æblemuffins som de er eller server med flødeskum eller creme fraiche.