Æggemuffins med broccoli og skinke
Super enkle æggemuffins med broccoli, der er ultra nemme at bikse sammen. De kan sagtens fryses, så man hurtigt kan fremtrylle en lækker morgenmad, brunch eller frokost.
Ingredienser
til 12 stk- 6 æg
- 175 g hytteost
- 3⁄4 tsk salt
- peber
- 1⁄2 broccoli (se hvad du kan bruge overskydende broccoli til)
- 125 g skinketern (eller skinkestrimler)
- evt. olie (til at smøre formen med)
- evt. revet ost
Sådan laves de nemme æggemuffins
Blend æg og hytteost sammen, og krydr med salt og peber. Skær broccolien ud i små, fine buketter, og tilsæt dem sammen med skinketern.
Fordel æggemassen i muffinsforme af silikone eller metal (smør dem evt. med olie først). Fyld kun formen 3/4 op, for de hæver lidt i ovnen.
Top evt. dine æggemuffins med revet ost, og bag dem ved 200 grader i 20-25 minutter.
Tip:
Hvis du gerne vil lave én stor æggekage, kan jeg anbefale at tage et kig på denne lækre æggekage med skinke, broccoli og ost i ovn.
Er der broccoli tilovers?
Hvis der er rester af broccoli, kan jeg anbefale at bruge det i disse lækre retter:
Kylling med bacon, broccoli og ostesovs i fadLækker broccolitærte med baconSuveræne BBQ broccoli i ovn
Næringsindhold
pr. æggemuffin | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 83 kcal | 995 kcal |
Kulhydrat | 1 g | 17 g |
Protein | 8 g | 95 g |
Fedt | 5 g | 60 g |
Kan æggemuffinsene fryses?
Æggemuffinsene kan sagtens fryses, hvis du skulle få nogen tilovers. De kan godt have tendens til at afgive en smule væske under optøning, men de smager stadig rigtig fint.