Mojito med appelsin
En mojito fyldt med mynte og rørsukker smager helt fantastisk godt sammen med appelsin. Drinken får en dejlig sødme og friskhed fra appelsinsaften. Så er der lagt i ovnen til en god aften.
Ingredienser
til 1 glas- 1⁄2 limefrugt
- 1 appelsin (lille)
- 1 spsk rørsukker
- 6 blade frisk mynte
- isterninger (knuste)
- 4 cl lys rom
- danskvand
- evt. 1 skive appelsin til pynt
Rul limen lidt, inden den skæres ud. Skær den ud i både, og kom bådene op i et drinkglas. Skær skrællen af appelsinen, og skær kødet ud i store stykker. Kom appelsin, rørsukker og mynteblade i glasset, og mos det hele godt sammen med en morter. Fyld godt med knust is i.
Hæld rom over isen, og fyld glasset op med danskvand. Pynt evt. med en skive appelsin på kanten af glasset.
Tip: En endnu nemmere måde at lave mojito er ved at bruge Sprite i stedet for danskvand og rørsukker.