Æggesalat med avocado
Virkelig lækker æggesalat med avocado, som både giver en skøn smag og cremet konsistens samt en fin grøn farve.
Ingredienser
til 2 personer- 4 æg
- 1⁄2 rødløg
- 4 spsk creme fraiche
- 2 avocadoer
- lidt citronsaft
- salt
- peber
Kog æggene i 8-9 minutter, så de er hårdkogte. Hæld derefter koldt vand over, og lad dem køle af. Pil skallen af og hak æggene. Kom dem i en skål.
Hak rødløget fint, og kom det i skålen. Bland creme fraiche i.
Flæk avocadoerne på langs, fjern stenene og tag det grønne frugtkød ud med en ske. Mos det med en gaffel, og pres citronsaft over. Bland avocadomosen i æggesalaten, og smag til med salt og peber.
Se også:
Denne mega lækre avocado-kyllingesalat - den kan virkelig anbefales.
Hvad kan man servere til?
Det er super godt at servere æggesalaten med godt brød til - især ristet rugbrød, da det sprøde rugbrød er ekstra lækkert til den cremede æggesalat.
Spiser man low carb, kan man servere æggesalaten som fyld i kålwraps eller salatwraps eller bruge den som fyld i dejlige madpandekager. Se f.eks. disse opskrifter til inspiration:
Spinatpandekager uden melSalat wraps med æggesalat og sprød bacon
Næringsindhold for æggesalaten
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 146 kcal | 454 kcal | 908 kcal |
Kulhydrat | 4 g | 12 g | 23 g |
Protein | 6 g | 18 g | 36 g |
Fedt | 11 g | 36 g | 71 g |