Avocado med rejer og mango
Smuk, simpel og virkelig velsmagende ret med avocado, rejer og mango. Den bløde cremede avocado, de friske rejer og den søde mango skaber en harmonisk balance, og de smukke farver gør retten ekstra indbydende.
Ingredienser
til 2 personer- 1 mango
- 2 avocadoer
- lidt limesaft
- 200 g rejer
Dressing
- 1 fed hvidløg
- 2 dl creme fraiche
- evt. 2 spsk jalapeños
- salt
- peber
Start med at lave dressingen
Riv eller pres hvidløg, og rør det sammen med creme fraiche.
Hak jalapeños fint, hvis du vil have dem i dressingen (fjern evt. kernerne først, hvis det ikke skal være alt for stærkt). Bland de hakkede jalapeños i dressingen, og smag til med salt og peber.
Gør mango, avocado og rejer klar
Skær skrællen af mangoen og skær det gule frugtkød i fine tern. Undgå den hårde kerne i midten. Kom ternene i en skål.
Flæk avocadoerne på langs, fjern stenene, og tag det grønne frugtkød ud med en ske. Skær det i fine tern, og kom dem i en anden skål. Pres lidt limesaft over.
Kom rejerne i en tredje skål.
Sådan anretter du
Servér i skålene, eller portionsanret i en madring med avocado nederst, så et lag mango og til sidst et lag rejer.
Fjern madringen, og læg forsigtigt en klat dressing på toppen.
Se også
Denne super nemme opskrift på avocado med rejer og god dressing.
- Publiceret d.
- 20.08.15.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Grøntsager ›
- Avocado ›
- Avocado med rejer