Asiatisk avocadosalat
Edamamebønnernes milde og nøddeagtige smag er super skøn i en asiatisk avocadosalat, præget af kraftigere noter; krydrede, stærke og syrlige. Med avocadoen som lækkert, blødt indslag, får salaten en varieret struktur.
Ingredienser
til 2 personer- 1 bdt forårsløg
- 1 rød chili
- 125 g edamamebønner
- 2 avocadoer
- evt. saften fra 1 limefrugt
- 1 håndfuld frisk koriander
- evt. sesamfrø til drys
Server f.eks. til:
- forårsrulle
Rengør forårsløgene og snit dem fint. Fjern kernerne fra chilien og snit den ligeledes fint.
Udbælg edamamebønnerne (hvis de ikke allerede er det). Hvis de er frosne kan de tøes op i en skål med vand.
Flæk avocadoerne på langs og fjern stenen. Tag det grønne frugtkød ud med en ske, og skær det i tern. Pres evt. lidt limesaft over avocadoen.
Hak koriander groft.
Bland avocadosalaten sammen i en skål, og drys evt. lidt ristede sesamfrø over.
Servér f.eks. til forårsruller, kyllingespyd eller andre asiatiske retter.