Avocadosalat med mozzarella, agurk og tomat
Lækker avocadosalat med sprød agurk, cremet mozzarella og små bagte tomater, som giver en mere intens men stadig mild tomatsmag.
Ingredienser
til 3 personer- 250 g cherrytomater
- salt
- peber
- 1⁄2 rødløg
- 1⁄2 agurk
- 2 avocadoer
- 1 kugle mozzarella ost
- frisk timian eller basilikum
Sådan laver du avocadosalaten
Halvér tomaterne og læg dem med den flade side opad, på en bageplade med bagepapir. Drys med salt og peber og bag dem i ovnen ved 190 grader i 10-15 minutter.
Pil rødløget og hak det fint.
Skyl agurken og flæk den på langs. Skrab evt. de bløde kerner ud med en ske (kan sagtens undlades, men jeg synes det giver en sprødere salat). Skær agurken i halve skiver.
Flæk avocadoerne på langs, fjern stenene og tag det grønne frugtkød ud med en ske. Skær det i tern.
Skær eller bræk mozzarellaen i mindre stykker (hvis du bruger de små kugler, er det ikke nødvendigt).
Bland forsigtigt avocadosalaten sammen i en skål eller et fad, og pynt med frisk timian eller basilikum.
Den kan sagtens spises, som den er, men hvis du gerne vil have dressing til salaten så se her.