Salat med asparges og avocado
Super frisk og sommerlig salat med cremet avocado, blancherede grønne asparges og sprøde mandler. Salaten servers med en lækker dressing med olie, citron og honning, der på én gang gør den syrlig og sød.
Ingredienser
til 6 personer- 50 g mandler
- 400 g asparges
- 100 g ærter (friske)
- 2 hoveder hjertesalat
- 2 avocadoer
- citronsaft
Dressing
- saft fra 1⁄2 citron
- 1 spsk honning
- 1 spsk rapsolie
- salt
- peber
Sådan laves salaten
Rist evt. mandlerne, og lad dem køle af.
Knæk bunden af aspargesene, og skær dem i mindre stykker. Hæld kogende vand over dem, og skyl dem lige efter i helt koldt vand, så de bevare deres sprødhed.
Pil ærterne ud af bælgende, til du har den rette mængde friske ærter.
Snit salaten fint. Skær avokadoerne i mindre stykker, og kom citronsaft over, så de ikke bliver brune.
Vend salatens ingredienser forsigtigt sammen.
Dressing
Bland ingredienserne til dressingen sammen, og fordel den over salaten (eller servér den i en skål ved siden af).
Drys til sidst med de (evt.) ristede mandler.
Se også:
Sådan steger man asparges helt perfekt på panden