Baconruller med brød og flødeost
Forførende små baconruller med brød og cremet flødeost. Rullerne skal nærmest bare passe sig selv i ovnen, og så har man den lækreste snack.
Ingredienser
til 9 stk- 1 håndfuld persille
- 75 g flødeost
- Saften fra 1⁄4 citron
- peber
- 1 spsk smør
- 5 stk toastbrød
- 9 stk bacon
Forvarm ovnen på 200 grader.
Hak persille fint, og kom det op i en skål sammen med flødeost, citronsaft og friskkværnet peber. Rør alle ingredienserne godt sammen, og stil cremen til side.
Sæt en lille pande over på komfuret på middel varme, og smelt smørret. Skær kanterne af toastskiverne, og halvér dem, så bredden passer nogenlunde med et stykke bacon. Fordel et tyndt lag flødeost på brødet, og steg skiverne sprøde på den side, hvor der ikke er flødeost.
Fordel baconskiverne på et skærebræt, og læg en skive brød på hver skive bacon. Rul bacon og brød sammen til en lille rulle, så flødeosten er inderst, og afslut med at stikke en tandstik gennem baconrullen.
Fordel rullerne på en bradepande beklædt med bagepapir, og bag dem ved 200 grader i ca. 30 minutter, eller indtil baconen er helt sprød.
Server evt. med sød chilisauce.