Broccolisalat med creme fraiche
Skøn og klassisk broccolisalat med creme fraiche, rødløg, sødlige tranebær, knasende solsikkekerner og sprød bacon, der smager fantastisk sammen. Salaten indeholder ikke balsamico, men det kan man sagtens tilføjes.
Ingredienser
til 4 personer- 1 pk bacon (a 200 g)
- 1 broccoli
- 1 rødløg
- 1⁄2 dl solsikkekerner
- 1⁄2 dl tørrede tranebær
- 2 spsk creme fraiche (med top)
- salt
- peber
Steg bacon sprødt på en pande, og læg det på en tallerken med køkkenrulle, når det er færdigt.
Skær broccolien ud i små buketter, og svits det hurtigt i lidt af baconfedtet på panden. Kom det over i en skål, og lad det køle af.
Snit rødløget fint. Kom rødløg, solsikkekerner, tranebær og creme fraiche op i skålen. Krydr med en lille smule salt og peber.
Rør det hele godt sammen, og servér salaten.