Broccolisalat med Miracle Whip
Med Miracle Whip kan man nemt lave den lækreste cremede dressing til sin broccolisalat. De friske løg, rosinerne og den sprøde bacon skaber en herlig smagskombination.
Ingredienser
til 3 personer- 1 hoved broccoli
- lidt salt
- 150 g bacontern
- 1⁄2 rødløg
- 50 g solsikkekerner
- 50 g rosiner
- 1 dl Miracle Whip
Sådan laver du broccolisalaten
- Skyl broccolien og del den i mundrette buketter. Skær ligeledes stokken i mundrette stykker.
- Kom broccolien i en gryde med kogende vand og lidt salt, og kog dem i et par minutter - de skal være møre men stadig have bid. Hæld vandet fra og lad broccolien køle af.
- Steg baconternene sprøde og gyldne på en pande. Læg dem derefter på en tallerken med køkkenrulle, som kan suge det overskydende fedt.
- Hak rødløget fint, og bland det sammen med solsikkekerner, rosiner og Miracle Whip i en skål. Bland broccolien i.
- Drys baconternene over broccolisalaten, eller servér dem ved siden af.
Tip:
Hvis du vil gøre retten lidt ekstra lækker, kan du riste solsikkekernerne, før du kommer dem i.
Se også:
Broccolisalat med creme fraiche
Kan man lave den dagen før?
Ja, man kan fint lave broccolisalaten dagen før, men hvis baconen skal være sprød ved servering, skal du vente med at stege den, til lige inden den skal serveres.
Næringsindhold for broccolisalat med Miracle Whip
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 448 kcal | 1345 kcal |
Kulhydrat | 25 g | 74 g |
Protein | 16 g | 47 g |
Fedt | 31 g | 94 g |