Brunch æg i ovn
En tomatskive i bunden, bacon langs kanten og æg i midten - vupti, så er der lækker brunch i en skål. Det er både nemt og smager vildt godt. Servér som en let morgenmad med ristet rugbrød eller som en del af en større brunch.
Ingredienser
til 2 stk- 2 skiver tomater
- 3 skiver bacon
- 2 æg
- salt
- peber
- rugbrød
Læg en skive tomat i hver skål – skålen skal kunne tåle at komme i ovnen. Placér halvanden skive bacon langs kanten, så hele kanten er dækket. Slå et æg ud i hver skål, og drys med salt og peber.
Bag dine brunch-æg i ovnen ved 200 grader i ca. 13-15 minutter, til æggene ikke er flydende mere.
Servér dine brunch æg med ristet rugbrød.