Bruschetta med græskar
Bruschettas kan serveres med mange forskellige slags topping, og denne variant med græskar, feta og rucola er virkelig lækker. Sødmen fra de bløde stykker græskar akkompagneres af den skarpe rucola, og det hele toppes af med en cremet fetaost.
Ingredienser
til 8 stk- 1 hokkaidogræskar
- 2 spsk olie
- salt
- peber
- 20 g rucola
- 8 skiver flute
- 100 g feta (smuldret)
- 1 spsk honning
- 1 spsk balsamico
Fjern skræl og kerner fra græskaret, og skær "kødet" i tern. Vend græskartern med olie, salt og peber, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag dem i ovnen ved 220 grader i 30 minutter. Vend dem, når halvdelen af tiden er gået.
Skyl rucola.
Rist brødet gyldent på en brødrister eller i ovnen.
Fordel græskar, feta og rucola på brødet.
Bland honning og balsamico, og fordel det på toppen lige inden, du serverer dine bruschettas.