Bulgursalat med mango
Bulgursalat er både lækkert og mættende, og denne her variant er tilmed nem at tilberede. Bulguren blandes her med sød mango, cremede edamamebønner og friske krydderurter, som gør salaten dejlig aromatisk.
Ingredienser
til 4 personer- 2 dl bulgur
- 300 g edamamebønner
- 2 mangoer
- 1 bdt frisk mynte (eller anden krydderurt efter smag, f.eks. koriander)
- evt. mangochutney (som dressing)
Kog bulgur efter anvisning på posen, og lad den køle af.
Klargør edamamebønnerne efter posens anvisning. Tilberedningen afhænger af, hvorvidt bønnerne er frosne eller optøede.
Skræl mango, og skær frugtkødet i tern.
Hak mynte fint (eller en anden type krydderurt), og bland alle ingredienserne.
Server f.eks. med mangochutney eller en salatdressing med olie, eddike og honning.