Butterdejsstang med skinke, spinat og pikantost
Der skal kun bruges fire ingredienser til at lave denne super lækre butterdejsstang med skinke, spinat og pikantost. Resultatet er en skøn skinkestang, der er sprød udenpå og med cremet fyld indeni. En simpel ret med suveræn smag.
Ingredienser
til 3 personer- 3 plader butterdej (de små plader fra frost - skal være optøet)
- 125 g pikantost
- 80 g skinkestrimler
- 50 g frossen spinat (optøet)
- 1 æg
Sådan laver du butterdejsstangen
- Forvarm ovnen til 200 grader.
- Læg butterdejspladerne på et stykke bagepapir, så de overlapper hinanden lidt, og tryk dem sammen.
- Fordel pikantosten og skinkestrimlerne ned langs midten.
- Klem så meget væde ud af spinaten som muligt, og fordel den derefter ovenpå.
- Skær strimler langs siden af fyldet. Fold hver ende af butterdejen over, og læg dernæst skiftevis en strimmel fra hver side over fyldet, så det danner et flettet mønster.
- Pisk ægget sammen, og pensl butterdejsstangen med det.
- Bag den i 20-25 minutter, til butterdejen er sprød og gylden.
Næringsindhold for skinkestang med spinat
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 416 kcal | 1249 kcal |
Kulhydrat | 27 g | 82 g |
Protein | 13 g | 40 g |
Fedt | 27 g | 82 g |
Kan man bruge andet fyld end skinke?
Ja, det kan du sagtens. Hvis du vil have inspiration til, hvad man kan ellers kan komme i, kan du f.eks. se disse opskrifter:
Butterdejsstang med kylling og baconButterdejsstang med oksekød